Digter og ikke mindst salmedigter Simon Grotrian er i de seneste år blevet stadigt mere produktiv. Fire udgivelser i 2007. Fire udgivelser i 2008. Da jeg så at Borgen skulle udgive hans tredje samling af salmer her til efteråret (eller er det stadig sensommer?) tænkte jeg noget i retning af, "det er da også på tide"... Men åh ak om ikke jeg så også bemærkede (ved at stirre hypnotiseret på den hastigt voksende udgivelsesliste) at han tidligere i år har udsendt en bog med titlen Vanvidssalmer - en bog som jeg slet ikke anede fandtes. Den er sandsynligvis udkommet på Engum Sogn Musik, som han tidligere bl.a. har udsendt sin seneste rigtigt gode lille bog Arons besættelse på... Nå, men den må jeg så bare have til gode. Lovende titel ellers.
Evahave er endnu en virkelig gennemført og himmelråbende salmesamling. Simon Grotrian er en ren lyrisk lovprisningsmaskine:
Herre, du gir livet mayonnaise
den er troens skrifter, vi kan læse
store skyer presser du fra tuben
over os i verdeshvepsekuben.
Visse steder, som i salmen citeret ovenfor, som for øvrigt fortsætter af samme spor med remoulade og pålægsmadder, er tonen meget let og friskt komisk. Andre steder virker teksterne ufrivilligt komisk højstemte. Der går ofte De små synger i den groft enkle metrik.
I det hele taget er Evahave endnu en bestemt sprælsk brugsbog til de kristne (massevis af dåbssalmer og tekster til diverse højtider), men det hele er også lidt for nemt og ufarligt. Man får en god portion af den vanlige skæve og fundamentalt originale grotrianske poesi, hvor billederne ofte virker vildt abstrakte men faktisk åbner sig mest ved en helt umiddelbar, uanalytisk, konkret læsning - men hvorfor er der ikke mere konflikt og spænding i salmerne? Og godt nok har Grotrian sin egen stil, som jeg personligt holder meget af, men han udvider og ændrer ikke sit felt, og det er ved at blive rigtig kedeligt.
Måske findes det jeg savner i Evahave i Vanvidssalmer. Vanvid kunne i hvert fald være forfriskende i Grotrians glimrende men også forsigtige grænsende til søvndyssende salmesamling fra Borgen.
ex.:
Verden har et gitter
og nødvendighed er bitter
når det største es af nætter
vandrer over kortets pletter.
Hjertet er det søde
og det standser med at bløde
når Vorherre fjerner pilen
jeg kan lægge mig til hvilen.
Døden er her ikke
selvom korset kunne stikke
alle øjne ud på dragen
se, jeg står i Evahaven.
Borgen 2009, 128 sider.
Evahave er endnu en virkelig gennemført og himmelråbende salmesamling. Simon Grotrian er en ren lyrisk lovprisningsmaskine:
Herre, du gir livet mayonnaise
den er troens skrifter, vi kan læse
store skyer presser du fra tuben
over os i verdeshvepsekuben.
Visse steder, som i salmen citeret ovenfor, som for øvrigt fortsætter af samme spor med remoulade og pålægsmadder, er tonen meget let og friskt komisk. Andre steder virker teksterne ufrivilligt komisk højstemte. Der går ofte De små synger i den groft enkle metrik.
I det hele taget er Evahave endnu en bestemt sprælsk brugsbog til de kristne (massevis af dåbssalmer og tekster til diverse højtider), men det hele er også lidt for nemt og ufarligt. Man får en god portion af den vanlige skæve og fundamentalt originale grotrianske poesi, hvor billederne ofte virker vildt abstrakte men faktisk åbner sig mest ved en helt umiddelbar, uanalytisk, konkret læsning - men hvorfor er der ikke mere konflikt og spænding i salmerne? Og godt nok har Grotrian sin egen stil, som jeg personligt holder meget af, men han udvider og ændrer ikke sit felt, og det er ved at blive rigtig kedeligt.
Måske findes det jeg savner i Evahave i Vanvidssalmer. Vanvid kunne i hvert fald være forfriskende i Grotrians glimrende men også forsigtige grænsende til søvndyssende salmesamling fra Borgen.
ex.:
Verden har et gitter
og nødvendighed er bitter
når det største es af nætter
vandrer over kortets pletter.
Hjertet er det søde
og det standser med at bløde
når Vorherre fjerner pilen
jeg kan lægge mig til hvilen.
Døden er her ikke
selvom korset kunne stikke
alle øjne ud på dragen
se, jeg står i Evahaven.
Borgen 2009, 128 sider.
Indlæg
