For et par numre siden så det ud som om den nye redaktion på Den Blå Port (Nikolaj Zeuthen, Torben Jelsbak, Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark) havde i sinde at brede tidsskriftet ud og gøre det noget i retning af halv-folkeligt - en strategi som bl.a. det norske tidsskrift Vinduet for nogle år siden fejlede ganske frygteligt med. Men sådan er det ikke helt blevet. I de seneste numre er der alligevel blevet vendt tilbage til en i hvert fald lidt mere vægtig eller ambitiøs redaktionel linje. Alligevel er det som om tidsskriftet mangler et projekt eller en mission.
I det hele taget er der ikke nogle tidsskrifter i Danmark, der rigtigt arbejder med formen, som f.eks. svenske OEI, eller har et bredt udsyn, som norske Vagant.
En del af det er sikkert et spørgsmål om økonomi, men det er altså ikke det eneste det drejer sig om. De fleste numre af tidsskrifter som OEI og Vagant er utroligt redaktionelt gennemarbejdede og tåler gang på gang at blive hevet ned fra hylden. Et OEI-nummer om Redaktionel æstetik er simpelthen uundværligt, hvis man skal skrive om eller beskæftige sig med spørgsmål vedrørende redaktionel praksis og Vagant er eminente til at inddrage vedkommmende og aktuelle strømninger fra andre felter såsom filosofien i forhold til og i samspil med det litterære, f.eks. med artikler om og af folk som Slavoj Zizek eller Peter Sloterdijk.
Den Blå Port #82 indeholder anslag til en interessant undersøgelse af det der i en artikel af Thomas Hvid Kroman karakteriseres som "litterære approprieringsstrategier", men tidsskriftet begrænser sig alligevel til at byde på en slags introduktion til uncreative writing krydret med nogle billedkunstneriske kollage-bidrag og et par lettere konceptuelt serielle skønlitterære indslag. I et uddrag fra en kommende bog af Martin Glaz Serup er jeg'et (Martin (!?)) i en række små tekster udskiftet med "Marken", Dorthe Nors har skrevet en slags tiltede dagbogslister, og det i en eller anden forstand biografiske synes også flere andre steder at løbe sammen med det simpelt konceptuelle. Rasmus Graff har oversat Kenneth Goldsmiths artikel Om konceptuel skrivning og norske Jan Erik Vold bidrager med nogle letbenede tosserier (det skal ikke forstås negativt - jeg blev bestemt i godt humør af at læse dem) fra hans bog kykelipi (1969).
Approprierings/koncept/kollage-temaet brydes indimellem, bl.a. af en artikel i Udefra-serien, denne gang fra New York og forfattet af en Stacey d'Erasmo. Den synes ærlig talt at falde ret meget udenfor seriens tidligere erklærede ambition om at præsentere rapporter fra udenlandske litterære knudepunkter. Faktisk synes Nikolai Zeuthens oversættelse af den forkortede artikel fra Boston Review nærmest at være en hovsaløsning.
Men når det er sagt, så synes jeg alligevel, at de ting, der har fået og fundet plads i Den Blå Port #82, overordnet set er interessante og underholdende. En enkelt ret væsentlig maveplasker er der dog desværre også - Lederen. Jeg citerer:
det vi vil er:
at trække en gummihandske godt op på armen
og indføre en nævefuld sur, håndsvedig trylledej
i enhver der kommer for skade at lytte
til anmelderen fx
der beruset hylder "gymnastiske" sætninger
der "som spændstige pumaer"
lader muskulaturen bag den skinnende pels komme til syne"
vil vi skrive som læggen på en stiknarkoman
eller som en gammel mands slappe og dog kødfulde baller
(osv. osv. osv.)
Noget af et Ginsberg-agtigt angreb, der ender som Fedtmule, der bliver sendt til tælling af sin egen skygge.
Men altså alt i alt et hæderligt nummer af Den Blå Port, som dog godt måtte være gået en del mere i dybden med sit tema - et tema som ikke har noget som helst at gøre med den anarkistisk-fjollede leder.
ps: Den Blå Port #82 er det sidste nummer der udkommer på Athene. Fremover vil tidsskriftet udkomme på Vandkunsten.
I det hele taget er der ikke nogle tidsskrifter i Danmark, der rigtigt arbejder med formen, som f.eks. svenske OEI, eller har et bredt udsyn, som norske Vagant.
En del af det er sikkert et spørgsmål om økonomi, men det er altså ikke det eneste det drejer sig om. De fleste numre af tidsskrifter som OEI og Vagant er utroligt redaktionelt gennemarbejdede og tåler gang på gang at blive hevet ned fra hylden. Et OEI-nummer om Redaktionel æstetik er simpelthen uundværligt, hvis man skal skrive om eller beskæftige sig med spørgsmål vedrørende redaktionel praksis og Vagant er eminente til at inddrage vedkommmende og aktuelle strømninger fra andre felter såsom filosofien i forhold til og i samspil med det litterære, f.eks. med artikler om og af folk som Slavoj Zizek eller Peter Sloterdijk.
Den Blå Port #82 indeholder anslag til en interessant undersøgelse af det der i en artikel af Thomas Hvid Kroman karakteriseres som "litterære approprieringsstrategier", men tidsskriftet begrænser sig alligevel til at byde på en slags introduktion til uncreative writing krydret med nogle billedkunstneriske kollage-bidrag og et par lettere konceptuelt serielle skønlitterære indslag. I et uddrag fra en kommende bog af Martin Glaz Serup er jeg'et (Martin (!?)) i en række små tekster udskiftet med "Marken", Dorthe Nors har skrevet en slags tiltede dagbogslister, og det i en eller anden forstand biografiske synes også flere andre steder at løbe sammen med det simpelt konceptuelle. Rasmus Graff har oversat Kenneth Goldsmiths artikel Om konceptuel skrivning og norske Jan Erik Vold bidrager med nogle letbenede tosserier (det skal ikke forstås negativt - jeg blev bestemt i godt humør af at læse dem) fra hans bog kykelipi (1969).
Approprierings/koncept/kollage-temaet brydes indimellem, bl.a. af en artikel i Udefra-serien, denne gang fra New York og forfattet af en Stacey d'Erasmo. Den synes ærlig talt at falde ret meget udenfor seriens tidligere erklærede ambition om at præsentere rapporter fra udenlandske litterære knudepunkter. Faktisk synes Nikolai Zeuthens oversættelse af den forkortede artikel fra Boston Review nærmest at være en hovsaløsning.
Men når det er sagt, så synes jeg alligevel, at de ting, der har fået og fundet plads i Den Blå Port #82, overordnet set er interessante og underholdende. En enkelt ret væsentlig maveplasker er der dog desværre også - Lederen. Jeg citerer:
det vi vil er:
at trække en gummihandske godt op på armen
og indføre en nævefuld sur, håndsvedig trylledej
i enhver der kommer for skade at lytte
til anmelderen fx
der beruset hylder "gymnastiske" sætninger
der "som spændstige pumaer"
lader muskulaturen bag den skinnende pels komme til syne"
vil vi skrive som læggen på en stiknarkoman
eller som en gammel mands slappe og dog kødfulde baller
(osv. osv. osv.)
Noget af et Ginsberg-agtigt angreb, der ender som Fedtmule, der bliver sendt til tælling af sin egen skygge.
Men altså alt i alt et hæderligt nummer af Den Blå Port, som dog godt måtte være gået en del mere i dybden med sit tema - et tema som ikke har noget som helst at gøre med den anarkistisk-fjollede leder.
ps: Den Blå Port #82 er det sidste nummer der udkommer på Athene. Fremover vil tidsskriftet udkomme på Vandkunsten.
Indlæg
